Svensk forsker: Skånsk fremmedhad er danskernes skyld

Den svenske professor Marie Demker har undersøgt regionale forskelle i den måde svenskerne opfatter indvandring. Således er man i Skåne mere kritisk end i f.eks Nordsverige -og det er danskernes skyld!

Denne ejendommelige iagttagelse har fået Weekendavisens Frede Vestergaard til at gå hende lidt nærmere på klingen:

Mens gennemsnittet for hele Sverige var 48 procent negative over for flere flygtninge, var procenten i Sydsverige 59 mod det nordligste Sveriges 38 procent og stockholmernes 40 procent.
Ifølge Marie Demker er det velkendt, at køn, uddannelse, alder, erhverv og urbaniseringsgrad spiller en rolle for folks holdninger.

Demker:

Men selv om vi tager hensyn til befolkningens sammensætning ud fra sådanne kriterier, finder vi et regionalt mønster i holdningen til modtagelsen af flygtninge. For eksempel er selv den universitetsuddannede sydsvensker mere negativ over for modtagelse af flere flygtninge end norrlændingen, der blot har gennemgået grundskolen, selv om det generelt er omvendt.

"Selv" en veluddannet sydsvensker er altså mere negativ, end en bondeklold fra Norrland. Demkers ubehag er tydelig.

Måske kan man forklare [det] med, at der er andre politiske skillelinier i Skåne, andre politiske modsætninger end for eksempel i Vestre eller Østre Göteland. At Skåne på en eller anden måde har større lighed med Danmark end andre dele af Sverige, når det gælder hvilke politiske spørgsmål, som er aktuelle. Vi har en hypotese om, at Skåne muligvis mere er en del af dansk opinionsdannelse, for eksempel via læsning af danske aviser. Det er også en hypotese, som vi vil afprøve.

– Men så mange er der vel ikke i Skåne, som læser danske aviser? spørger Vestergaard lettere forundret.

- Jeg har en hypotese om, at der i Skåne, som faktisk har været dansk, findes en større lighed med Danmark. Der findes skillelinier i Skåne, som ikke findes i resten af Sverige, og som ligner det danske samfund mere end resten af Sverige. Min teori er, at land-by-skillelinien og måske også centrum-periferi-skillelinien har hjulpet sådanne alternative, fremmedfjendske partier frem i Skåne. Partier, som ikke får fæste i den nationale svenske politik, men får fæste netop i Skåne og Sydsverige. Jeg kender ingen anden region i Sverige, som har en sådan identitet som Skåne. Der findes en modsætning, som sætter Skåne op mod Stockholm og statsmagten.

Så Skåne har "faktisk" været dansk... Det ved vi faktisk godt, professor. Så modstanden mod indvandrerne må altså skyldes de indfødtes danske rødder, eller hur?

Vestergaard: – Men kan forskellene mellem landsdelene ikke afspejle, at antallet af indvandrere er meget større i sydsvenske Malmø? At folk i det tyndt befolkede Norrland ikke har problemer med utilpassede indvandrerunge, som de har i Malmø?

De enorme problemer i Malmø har naturligvis ikke noget med sagen at gøre. Demker væver videre:

Jeg får mange mails og breve fra folk, der mener, at netop det må være forklaringen. Men hvis man kigger på Stockholm og Göteborg, så er der jo også vældig store indvandrerbefolkninger i disse byer. Så det er svært at hævde, at det skulle være det.

Frede Vestergaard prøver igen: - Der er en forskel mellem de tre byer. I Malmø bor indvandrerne inde midt i byen, mens de Göteborg og Stockholm i højere grad bor i boligblokke i forstæderne og derfor ikke synes af så meget....

Dette gør naturligvis heller ikke indtryk på den gode professor:

Der er vi nede på mikroniveauet. Mængden af data er vældig stor, og foreløbig har jeg kun kikket på regionsniveau for at se, om der overhovedet fandtes forskelle mellem landsdelene, hvad der altså gjorde.

Nu er Frede Vestergaard en stædig mand, så han gør endnu et fortvivlet forsøg:

- Sydsvenskan i Malmø har nærmest dagligt små artikler, der fortæller om børn og unge, der er blevet overfaldet af en drenge- eller ungdomsbande og tvunget til at aflevere deres mobiltelefon eller knallert, eller om uro eller hærværk og brandstiftelse på skoler eller sådan noget. De skriver ikke, at det er unge indvandrere, der står bag, men det fremgår ofte mellem linierne.
Sådanne ting omtales sjældent i Stockholm-avisen Dagens Nyheter. Her skriver man meget mere abstrakt om at løse problemer med segregeringen. (...)

Men nej. Marie Demker mener stadig ikke, at den negative indstilling skyldes indvandrerne. Det kan kun være den dårlige danske indflydelse, der gør sig gældende:

Det er jo en hypotese, men det er helt klart, at der et andet politisk klima i skåne. Mine tal er et bevis på det. Men det er rigtigt, at der er en anden debat i Sverige end i Danmark. Den svenske debat føres ikke i termer af flere eller færre, men hvordan man får en bedre integration på arbejdsmarkedet. Hvordan får man bedre sprogkundskaber. Hvordan undgår man at indvandrere bliver fanget i det sociale system. Spørgsmålene diskuteres altså, men det er på en anden måde.

I betragtning af, at Marie Demker beskylder 59 procent af skåningene for at være xenofober fordi de læser danske aviser, forekommer det overraskende, at hun tilsyneladende kender så lidt til danske debat. Mig forekommer det, at vi netop diskuterer de selvsamme ting, som åbenbart er så unikke for Sverige.

Men hvad ved jeg. Jeg er jo heller ikke professor.