tirsdag, juli 11

Muhammed-tegninger skaber strid om dansk bistand i Egypten

Jyllands-Posten har i dag en lille historie om nok en udløber af Motoon'erne: Danmark har tilbudt at yde Egypten et statslån, men se om det egyptiske parlament ikke hellere ville snakke om noget andet, da det skulle godkende aftalen.
Det egyptiske parlament måtte mandag igennem en ophedet diskussion [om Muhammed-tegningerne] og en tæt afstemning, da en rammeaftale om et lån fra Danmark til blandt andet vindmølleprojekter med nød og næppe blev vedtaget.

Så egypterne er stadig så oprørte over den krænkelse, profeten har måttet lide, at de næsten sagde nej til moneterne.

Heldigvis er den danske ambassadør i Cairo fortrøstningsfuld:

- Vi er allerede langt med især vindmølleprojektet, og planlægningen fortsætter som forudset, siger han til Ritzau.

Jamen, det var jo dejligt at høre. Men skulle det ske en gang, at egypterne i deres retfærdige harme siger nej til at modtage penge på favorable vilkår, så vil jeg allerede nu henlede den danske regerings opmærksomhed på, at jeg da gerne melder mig som modtager af skejserne.

Det vil såmænd ikke engang kræve en tæt afstemning.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

- og ellers har vi jo nogle etniske,gamle Danskere herhjemme som ingen rigtig gider værdige ret mange tanker : de der kun har Folkepensionen at eksisterer på .

Selvfølgelig er de ikke så interessante som dem i Egypten eller fattige af anden etnisk herkomst- men alligevel .

Det er godt nok ikke megen selvfed fornemmelse at hente ved at give disse danskere en rimelig ydelse at leve for.

Men når nu alle de andre først har fået, kunne der så måske ikke blive bare lidt forhøjelse til de etniske gamle danskere lidt i retning af niveauet Førtidspension ?